Uretfærdig ledig? Lær noget og lær mere med en diplomuddannelse

Kom hurtigt i gang igen med en diplomuddannelse (foto viauc.dk)
Kom hurtigt i gang igen med en diplomuddannelse (foto viauc.dk)

Du tog en videregående uddannelse og forventede guld og grønne skove, da du så dig selv stå med bachelorstemplet i ryggen. Nu har du fået stemplet, men guldet og de grønne skove lader vente på sig. Der er intet job at få. I hvert fald ikke til dig lige nu.

Som ledig i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Du kan efteruddanne dig og give dig selv endnu flere kompetencer og styrker på cv’et, hvis du er medlem af en a-kasse.

Er du under 25 skal du have valgt en uddannelse inden for de første 6 måneders ledighed. Er du over 25 trækkes grænsen ved 9 måneders ledighed.

En mulighed kunne være at tage et diplommodul fra en diplomuddannelse. For at blive optaget på en diplommodulet skal du enten have gennemført en bachelor-uddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en relevant kortere videregående uddannelse. Relevant vil sige, at diplomen jo er en viderebygning af dine kompetencer inden for det felt, du allerede er uddannet indenfor.

Desuden skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring. Dette kan dog virke tvetydigt. For hvad gør man, hvis man står færdiguddannet uden job uden at have haft et relevant studiejob eller andet job efterfølgende? Har man ikke det, kan man vælge en af de andre tilbud, hvor man opfylder adgangskravene.

Hvorfor skal jeg vælge et modul fra en diplomuddannelse?

I og med du allerede har en uddannelse inden for dit felt, så må der jo være en grund til, at dit felt blev ”dit” felt. Det tiltaler dig, og du synes, det er spændende.

Desuden er det altid en god og fornuftig løsning at videreuddanne sig. Et er, at du udvikler dine kompetencer. Noget andet er, at du virker seriøs. Du sidder ikke bare og hænger derhjemme, fordi du ikke har noget at lave. Du bryder den muligvis onde cirkel. Kommer ud af sengen og har mod på at tage udfordringen op. Det signalerer mod og handlekraft. Og det signalerer samtidig, at du får det optimale ud af den situation, du nu engang er havnet i. Det givet plusser på cv’et.

Læs mere om diplomuddannelse her

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *