Sådan foregår situationsbestemt ledelse

Har jeres forretningsplan det der skal til? (foto formuepleje.dk)
Er det situationsbestemt ledelse der skal til? (foto: hansentoft.dk)

I en travl hverdag kan det som leder være noget af en opgave at skulle håndtere udfordringer og konflikter, som er uundgåelige på en arbejdsplads. Med situationsbestemt ledelse kan du som leder tage hensyn til den enkelte medarbejders behov og vælge dit niveau af involvering i forskellige sager. Denne tilgang til ledelse er især nyttig, når du skal vurdere, hvor meget, du skal blande dig i virksomhedens processer og arbejdsgange. Kort sagt handler denne type ledelse altså om at finde frem til, hvor meget støtte, de forskellige medarbejdere forventer og har brug for.

Tanken om de fire ledelsesstile er vigtig for ledelse

For ledere, der praktiserer ledelse med udgangspunkt i situationen, er det vigtigt, at man har et godt kendskab til sine medarbejdere, så man rammer rigtigt i sin analyse af dem. Vurderer man tingene forkert, vil man komme til at behandle medarbejderne på en måde, der egentlig ikke passer til deres personlighed ifølge situationsbestemt ledelse. De fire ledelsesstile skal forstås som en tilpasning af niveauet af støtte og instruktion, som man giver medarbejderne, alt efter, hvor langt de er i deres udvikling. Der er tale om en ledelsesteori, der kan virke ret banal, da man simpelthen bare ser på medarbejderens niveau af kompetencer og engagement, hvorefter man handler på fire forskellige måder rent ledelsesmæssigt, alt efter deres placering i teorien. Selvom det kan virke indlysende, giver denne form for ledelse mulighed for at holde metodisk øje med, hvordan de enkelte medarbejdere flytter sig med tiden, og man er derfor også opmærksom på at tilpasse sin ledelse, som medarbejderen udvikler sig, når man bruger denne type ledelse. De fire ledelsesstile var den grundlæggende model bag teorien om situationsbestemt ledelse, og der findes mange forskellige nyere tilgange til ledelse med situationsfokus, som alle bygger på forskellige indgangsvinkler og erfaringer. Som leder kan man finde frem til den model, man bedst kan lide, hvad enten dette er de fire ledelsesstile, DISC-systemet eller Jungs Type Index eller en helt anden.

Få mere inspiration til at udvikle din ledelse her

Se mere om ledelse her:

DLX står for diplomuddannelse i ledelse

En god ledelse og uddannelse hænger sammen

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *